...fordi ingen i verden får idéer alene     
   ERHVERV   UDØVENDE KUNSTNERE    SJOV                         REFERENCER OM PERNILLE SØRENSEN    KONTAKT   

MUSICAL-IMPRO – UDØVENDE KUNSTNERE

MUSICAL-IMPRO er historiefortælling med en musikalsk overbygning. Vi arbejder med underscore, kor og duet og undersøger hvordan vi får musik og skuespil til at smelte sammen. Vi synger improviserede sange med nye melodier og tekster, kigger på hvad der inspirerer os og ser på hvordan vi får adgang til det kreative flow. Vi arbejder med musikken som ligeværdig medspiller, og at bevidstheden herom, giver udtrykket uanede kombinationsmuligheder.


”Du kan lære en bog om at jonglere udenad, men for at KUNNE det, skal du prøve at tabe bolden” (Citat: Keith Johnstone)
HVEM
Træningen henvender sig til sangere, skuespillere, musikere, dansere eller andre der ønsker at blive udfordret på deres lytteevner, musikforståelse og kreativitet. Den er rettet mod udøvere på et professionelt niveau, der ønsker at undersøge og udvide deres potentiale og forbedre deres fortællefærdigheder. Musical-Impro er et velegnet værktøj i skabende processer, for komponister og tekstforfattere. Træningen kan anvendes af gamle grupper, der trænger til ny inspiration eller kick-starte nye, der skal til at arbejde sammen. Alle ovenstående faggrupper træner sammen, efter samme principper.

HVORFOR
  • MUSICAL-IMPRO styrker vores fortællefærdigheder på alle parametre.
  • Vi lærer at tilsidesætte præstationen og fokusere på funktion og helhed.
  • Vi får skærpet opmærksomheden overfor vores medspillere.
  • Vi lærer at fejle med ynde.

HVORDAN
Denne træning er "learning by doing". Deltagerne får så meget tid på gulvet og ved klaveret som overhovedet muligt. Vi veksler mellem teatertekniske og musikalske øvelser og solosange, og spiller små improviserede musical-sekvenser. Det eksakte forløb afhænger af gruppens sammensætning, men alle får mulighed for at prøve ting af, i en tryg og humoristisk atmosfære.
Hvis det ønskes, kan forløbet munde ud i en visning, foran et publikum.

Hvis ikke holdet selv medbringer pianist, stiller jeg gerne én til rådighed.
Læs hvem jeg arbejder sammen med her

PLAY & ACT Valhøjvej 13 B Langhuset - 2500 Valby +45 2181 6776
Email